|
Tilbageblik
CUC Engineering A/S blev
grundlagt i 1988 af fabrikant Ole Laugesen, som en finmekanisk
virksomhed der primært skulle fungere i rollen som
underleverandør indenfor områderne audiologi og medicoteknik.
Siden da har
virksomheden været inde i en kraftig vækst, og dens
arbejdsområder samt kernekompetencer, er i dag udviklet til også
omfatte bl.a. sprøjtestøbning af plastemner, udvikling / fremstilling af
formværktøjer samt produktion af ledninger og specialkabler.
I Januar 2006, overtog to tidligere ingeniørkollegaer Morten Rasmussen
og Steen Bruun Jørgensen CUC Engineering A/S, med det formål at
videreudvikle og forbedre virksomheden over en bred front -
herunder at gennemføre en optimering af fremstillings- og
forretningsprocessen.
Det strategiarbejde, der blev initieret i
forbindelse med overtagelsen, så sin foreløbige kulmination i
december 2008, hvor virksomheden opnåede certificering efter
DS/EN ISO 9001:2008 samt DS/EN ISO 13485:2003 + AC 2007.
I forbindelse med certificeringsprocessen blev der udviklet og
implementeret et helt nyt ledelsessystem, og
med henblik på at cementere virksomhedens rolle som et egentligt udviklingshus, er der nu opstillet en række procedurer for
dokumentations- og udviklingsprocesserne.
Knowhow og fleksibilitet
Hos CUC kombinerer vi bredtfavnende tekniske kompetencer med en omkostningsbevidst tilgang til løsning af vore kunders problemer. Vi søger de enkleste løsninger på komplicerede opgaver, og vi leverer løsninger hurtigere og sikrere end konkurrenter
- ikke mindst fra lavtlønsområder.
Vi er bevidste om, at danske produktionsvirksomheder må være kompetente, effektive og forandringsparate for at overleve. Vi løser med glæde nye udfordringer,
og har i huset konkrete erfaringer med en bred vifte
af tekniske løsninger, som normalt kun løftes af langt større
organisationer. Vore beslutningsveje er ultrakorte, og du får altid fat i en kompetent og beslutningsdygtig person med det samme.
Vi er stolte af vores kundeliste. CUC
er leverandør til en række brancheledende virksomheder, hos
hvem vi nyder status som en fast, mangeårig samarbejdspartner. Vi ønsker at fastholde iværksætterånden og lysten til at løse nye opgaver, samtidig med at produkter og processer dokumenteres og sikres i
overensstemmelse med vores certificeringsgrundlag.
Fremtid og vækst
CUC´s
kundegrundlag omfatter i dag en bred vifte af brancher,
og som led i virksomhedens vækststrategi, udvikles både
processer og produktionsapparat løbende for at
tilgodese kundens ønsker samt tilbyde nye kompetencer.
Virksomheden råder i dag over det nyeste produktionsudstyr,
omfattende bl.a. 25 sprøjtestøbemaskiner.
Formværktøjer designes ved hjælp af Pro-Engineer CAD/CAM, og i
fremstillingsfasen anvendes udelukkende
topmoderne, CNC-styrede værktøjsmaskiner, herunder 5-akset
bearbejdningscenter samt sænk- og trådgnistere.
Det vigtigste råstof er dog
fortsat vores kompetente medarbejdere, og vi
vil fastholde og udvikle en medarbejderstab, som udviser vilje
og evne til - på eget initiativ - at definere og løse problemer
samt opgaver i overensstemmelse med kundens ønsker.
Virksomheden er
beliggende i moderne bygninger på Industrivej 29, Slagelse, med
gode tilkørselsforhold til motorvej og øvrig infrastruktur.
CUC Engineering
A/S har i dag opnået en position som en velkonsolideret og
respekteret dansk virksomhed, der desuden har demonstreret sin evne til
at konkurrere på både nationalt og internationalt plan.
|