06.02.2009:  CUC modtager ISO 9001 samt ISO 134855 certifikater

Det er nu snart tre år siden Morten Rasmussen og Steen B. Jørgensen købte CUC Engineering A/S af virksomhedens tidligere ejer, Ole Laugesen.
Siden da, er der blevet arbejdet hårdt og målrettet på at forbedre virksomheden over en bred front - helt i tråd med det strategiarbejde der blev initieret i forbindelse med overtagelsen.

Indsatsen så sin foreløbige kulmination i december 2008, hvor virksomheden efter en intensiv periode med udvikling og implementering af et helt nyt dokumentations- og ledelsessystem, opnåede certificering efter standarderne DS/EN ISO 9001:2008 samt DS/EN ISO 13485:2003 + AC 2007 indenfor områderne:

Udvikling, produktion og salg af specialledninger, montageopgaver, samt sprøjtestøbte plastkomponenter, herunder udvikling og fremstilling af formværktøjer


Det, at vi ud over den vanlige ISO 9001 standard, har valgt at gennemføre en certificering efter ISO 13485, ruster os i højere grad til at imødekomme vore kunders ønsker og krav, navnlig indenfor medicobranchen, idet ISO13485 standarden primært tager sigte på vores produktion af komponenter til medicinsk udstyr.

I forbindelse med certificeringsprocessen, har vi tildelt en række områder et særligt fokus.  Blandt andet er der nu opstillet en række procedurer for vores dokumentations- og udviklingsprocesser, der hjælper os med at cementere virksomhedens rolle som et egentligt udviklingshus.

Vi vil nu intensivere arbejdet med vores vækststrategi, men samtidig vil vi fastholde momentum i udviklingen af virksomheden på kvalitets- og miljøområdet.

Feb. 2009 / BAJ

 

CUC Engineering A/S      Industrivej 29     DK-4200 Slagelse      Tlf. +45 58 50 05 22      Fax. +45 58 50 05 34      e-mail: info@cuc.dk      CVR. 20 15 36 36